Referat

fra møde i

Teknisk udvalg

Referat åben

Mødedato 23. september 2013

Mødetidspunkt 13.00

Mødelokale 188

 

 

 

 

 

Bemærkninger

 

 

 


 

Indholdsfortegnelse

Åben del 3

1......... Godkendelse af dagsordenen til møde i Teknisk Udvalg. 3

2......... Vedtagelse af lokalplan nr. 1082, for et område til centerformål ved Hostrups, Holstebro  4

3......... Midttrafiks arbejdsprogram K14. 6

4......... Trafikplan 2013-2017 for Midttrafik. 8

5......... Analyse af indførelse af Flextur i Holstebro Kommune. 11

6......... Midttrafik kørsel til Karup Lufthavn.. 13

7......... Hedegårdvej - udvidelse og nyt asfalt 16

8......... Principper for tildeling af kommunale opgaver udført efter regning. 18

9......... Status for større anlægsprojekter i Trafik og Park. 19

10...... Kommunale Solcelleanlæg. 20

11...... Godkendelse af at ny indsatslederbil finansieres ved indgåelse af finansiel leasingaftale  23

12...... Sportsvej 3 (6990) Natur og Miljøklagenævnets afgørelse  (Teen Town) 24

13...... TU Budgetopfølgning pr. 31. august 2013 for Teknisk Udvalg. 25

Lukket del 29

14...... Sag på dagsordenen.. 29

 


Åben del

1.         Godkendelse af dagsordenen til møde i Teknisk Udvalg.

000907-2013

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt

 

 


2.         Vedtagelse af lokalplan nr. 1082, for et område til centerformål ved Hostrups, Holstebro

006116-2012

 

Sagsfremstilling

HR/SH - TU - BY

 

Forslag til lokalplan nr. 1082, for et område til centerformål ved Hostrupsvej i Holstebro, har været udsendt i offentlig høring i 8 uger.

Lokalplanen åbner mulighed for at området anvendes til centerformål (erhvervsformål og offentlige formål), herunder kontorer, klinikker, institutioner, forlystelser mm. Det er hensigten, at der skal opføres et sundhedshus i området (Center for Sundhed) samt politistation for Midt- og Vestjyllands Politi.

 

Lokalplanen erstatter lokalplan nr. 1033, for et område ved Hostrupsvej, Holstebro. 

Lokalplanen fastlægger bl.a. bestemmelser for bebyggelsens omfang, placering, udseende og skiltning. I lokalplanen forudsættes Stationsvej omlagt.

Forud for nærværende lokalplan er der fremlagt et kommuneplantillæg nr. 23 til kommuneplan 2009. Vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 23 er en forudsætning for vedtagelse af lokalplan 1082. Kommuneplantillæg nr. 23 ændrer bl.a. rammerne for bebyggelsesprocenten til 125 og etageantal/bygningshøjde til højst 6 etager / 24 meter.

Ved indsigelsesfristens udløb er der kommet 7 indsigelser/bemærkninger til lokalplanen fra;

Allan Meiniche, Meiniche

Hans Jørgen Eriksen, Holstebro Auktioner

Henrik Holm, Krøyer Pedersen på vegne af KP Ejendomme I/S

Torben Dahl, MT Højgaard

Vestforsyning A/S

Vejdirektoratet

Arkitema (Arkitektfirma, Århus Afd.)

Desuden er der bemærkning fra Teknik og Miljø, som medfører mindre ændringer i planen.

Indsigelserne/bemærkningerne er behandlet i vedlagte notat af 5. september 2013.

De foreslåede ændringer påvirker lokalplanen på følgende måde:

 

 

Indstilling

Det indstilles;

at lokalplan nr. 1082 vedtages med de i notat af 05.09.13 foreslåede ændringer – under forudsætning af, at tillæg nr. 23 til kommuneplan 2009 også vedtages.

 

Beslutning

 

Teknisk Udvalg besluttede at anbefale overfor Byrådet:

 

- at lokalplan nr. 1082 vedtages med de i notat af 05.09.13 foreslåede ændringer under forudsætning af, at tillæg nr. 23 til kommuneplan 2009 også vedtages.

 

 

Bilag

 Notat_behandling af indsigelser lokalplan nr. 1082

 Bilag 1 - kort over indsigelser - LP 1082

 


3.         Midttrafiks arbejdsprogram K14

030864-2013

 

Sagsfremstilling

DB/AV - TU

Midttrafik fremsender forslag til arbejdsprogram for køreplanskiftet juni 2014 (K14) i høring. Høringsfristen er 23. september 2013.

Arbejdsprogrammet danner Midttrafiks arbejdsgrundlag for 2013/2014 og indeholder større opgaver med analyser og omstruktureringer af den kollektive trafik i Midttrafiks område.

Arbejdsprogrammet for K14 vil være præget af to store projekter, som sigter frem mod implementeringen af rejsekortet i Midtjylland og letbanen i Aarhus.

I det fremlagte arbejdsprogram er følgende projekter, som Holstebro kommune er involveret i.

Holstebro Bybusser.

Udarbejdelse og implementering af et nyt moderne bybussystem i Holstebro, baseret på resultater af analysearbejdet gennemført i køreplanåret  2011/2012 og som tilgodeser nuværende og nye kunder i Holstebro.

Mixtur stationsgennemgang

Midttrafik ønsker at udbrede stationsgennemgangen til Holstebro, Struer, Skive, Viborg, Randers, Ringkøbing, Skjern, Tarm og Ikast for at sikre optimal sammenhæng mellem bus og tog.

Af udbud i K14 kommer udbud af lokalruter (og rabatruter) samt udbud af bybusser i Holstebro Kommune. Disse projekter er opstartet.

 

Midttrafiks bestyrelse har truffet beslutning om, at kommuners og regionens hovedbestillinger sker for 2 år ad gangen i henhold til Midttrafiks strategiplan 2013-2016. Med baggrund heri anmoder Midttrafik kommunerne og Region Midtjylland om at fremsende yderligere ønsker til projekter, som i udgangspunktet først kan træde i kraft til køreplanskiftet sommeren 2015 (K15). 

Teknik og Miljø har ikke forslag til ønsker om yderligere projekter.

 

Indstilling

Det indstilles, at Teknisk Udvalg beslutter

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt med følgende bemærkning:

 

I forbindelse med mixtur stationsgennemgang rejses problemstillingen vedr. gratis befordring for skoler og institutioner, idet ruten Holstebro - Thorsminde på strækningen Holstebro - Ulfborg betjenes med tog.

 

Bilag

 Følgebrev - Midttrafiks arbejdsprogram K14

 Midttrafiks arbejdsprogram K14

 Tidsplan for køreplanlægningen - K14

 


4.         Trafikplan 2013-2017 for Midttrafik

030871-2013

 

Sagsfremstilling

DB/AV TU

Midttrafik skal hvert fjerde år udarbejde en Trafikplan, der angiver, hvordan Midttrafik vil håndtere de kommende års udfordringer og hvordan den kollektive trafik skal udvikle sig.

Midttrafik har spurgt brugerne, bestillerne og busselskaberne, hvordan de synes den kollektive trafik skal være i 2017. Disse synspunkter danner grundlag for den fremlagte Trafikplan 2013-2017.

Midttrafik ønsker at Trafikplanen bliver et aktivt værktøj for de parter som har ansvaret for den kollektive transport i Midttrafiks område. Det er kommunerne og regionen der hver især fastlægger det lokale ambitionsniveau, men for kunderne skal den kollektive trafik fremstå som en helhed, hvilket er en afgørende årsag til at arbejde for fælles standarder og services.

Midttrafik har 4 mål for udviklingen i perioden 2013 til 2017:

 Mål

 Målopfyldelse fra 2012 til 2017

Flere tilfredse kunder

Antallet af rejsende pr. køreplantime stiger med 1 % om året

Fastholdelse af andel af tilfredse kunder

 

Fra 38 til 40 kunder pr. køreplantime

Fastholdelse af mindst 92 % tilfredse kunder

Bedre sammenhæng

Den kollektive trafik skal opleves som værende et sammenhængende system.

Sammenhæng i køreplanens korrespondancer, takster og trafikinformation. 

Midttrafik holder øje med kundernes vurdering af sammenhæng i køreplaner, takster og trafikinformation gennem kundetilfredshedsundersøgelser og henvendelser.

 

Fokus på Public Service 

Fokus på at de unge kan komme til ungdomsuddannelserne. Dialog med grupper med særlige behov, så busser og infrastruktur bliver tilgængelig for flest muligt.

Midttrafik holder øje med om borgerne mener Midttrafik gør det godt nok, via borgerhenvendelser og i pressen.

 Bæredygtig kollektiv trafik

Den kollektive bustrafik skal bidrage til en grønnere udvikling.

Brændstofforbrug og CO2 udledning reduceres med 10 % pr. kørt km.

Partikel og NOx udledning reduceres med 30 % pr. kørt km.

Målene og måder at nå målene på er nærmere beskrevet i Trafikplan 2013-2017.

Hovedpunkter til at nå målene er:

I forslag til Trafikplan fokuserer Midttrafik på at kunden skal være i centrum og at det tydeliggøres, hvilket serviceniveau man kan forvente af de forskellige buskoncepter - bybus, lokalbus, regional bus osv.

Det er ligeledes vigtigt, at kunderne oplever den kollektive trafik som et sammenhængende system. Dette stiller krav til samarbejde ved køreplanlægning og i forbindelse med bus/tog samarbejdet.

På takstområdet vil Midttrafik arbejde med en ensretning af taksterne og en større harmonisering på Flextur, hvor der i dag tilbydes 3 forskellige takster.

Under afsnittet "Mål om Public service" er anført at Midttrafik især ser på forpligtigelse i forhold til 3 målgrupper - de unge til ungdomsuddannelser, grupper med særlige behov og de tyndbefolkede områder.

Teknik og Miljø har ingen bemærkninger til de fremlagte forslag til Trafikplan 2013-2017. Forslaget danner et godt grundlag for de fokusområder Midttrafik skal arbejde med, men målene er i begrænset omfang målbare, hvilket kan gøre det vanskeligt at følge op på planen.

 

 

Indstilling

Det indstilles at Teknisk Udvalg beslutter,

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt.

 

Bilag

 Trafikplan høringsversion 19 august 2013

 


5.         Analyse af indførelse af Flextur i Holstebro Kommune

028831-2013

 

Sagsfremstilling

DB/AV - TU

I forbindelse med drøftelser omkring budgetlægning 2014 og udbud af kollektiv trafik har Teknisk Udvalg ønsket en sag om støttet Flextur i Holstebro Kommune.

Flextur er et befordringstilbud til alle borgere i Region Midtjylland. Ordningen er en del af den kollektive trafik og administreres af Midttrafik.

På Flextur er der en egenbetaling. Borgeren betaler 14 kr. pr. km, minimum 70 kr. pr. tur.

Kommunen kan vælge at indføre støttet Flextur, hvilket betyder, at kommunen støtter ordningen økonomisk, så borgerens egenbetaling reduceres til 7 kr. pr. km eller 4 kr. pr. km.

Flextur kan støttes i hele kommunen eller i et begrænset område.

Flextur køres fra adresse til adresse. Kørslen koordineres med andre kørselstyper, så borgeren kan køre sammen med andre kunder ligesom i bus og tog. Der kan være omvejskørsel, men borgeren betaler altid kun for den direkte vej.

Flextur kan benyttes alle ugens dage mellem kl. 06.00-24.00, dog undtaget den 24. og 31. december.

Såfremt der indføres støttet Flextur, er der en række spørgsmål, der skal tages stilling til som f.eks.

 

Økonomi generelt:

I forbindelse med "Nord-Vest projektet" en analyse af kollektiv trafik og kommunale kørselsordninger i Holstebro og Lemvig Kommuner, som er udarbejdet af COWI sammen med Midttrafik og kommunerne, er indførelse af støttet Flextur vurderet.

COWI har vurderet, at udgiften til indførelse af støttet Flextur med en borgerbetaling på 4 kr. pr. km for Holstebro Kommune vil blive mellem 1,5 mio. kr. og 2,5 mio. kr.

Ved indførelse af støttet Flextur kan det overvejes, om der er ruter, der kører på tidspunkter, hvor der er få passagerer og hvor støttet Flextur kan erstatte denne kørsel.

De fleste ruter i Holstebro kommune er rabatruter, som alene kører efter skolernes behov.

2 ruter (rute 252 og 283) er tænkt ind i forbindelse med nyt bybussystem fro 2014 eller bussen benyttes på andre ruter, mens kørslen på 2 lokalruter (rute 260 og 270) eventuel kan ændres, således at der frigives midler til indførelse af støttet Flextur. Besparelsen på disse ture afhænger af, hvor mange afgange der fjernes, men Teknik og Miljø vurderer, at der kan opnås en besparelse på op til 600.000 kr. årligt.

Såfremt det besluttes, at Holstebro Kommune skal indføre støttet Flextur, bør der gennemføres økonomiske beregninger udfra et oplæg på hvilke ruter, der evt. skal ske reduktion på og ved inddragelse af Midttrafik til nærmere analyser. Teknik og Miljø vurderer dog, at der ikke kan opnås en besparelse på 1,5 mio. kr., da dette vil kræve en væsentlig ændring i hele den kollektive trafik.

Bilag til sagen beskriver Flextur og hvilke rabat- og lokalruter, der er i Holstebro Kommune.

 

 

Indstilling

Det indstilles, at Teknisk Udvalg beslutter

 

Beslutning

 

Teknisk Udvalg besluttede,

 

- at der arbejdes videre med indførelse af Flextur i Holstebro Kommune i dialog med Midttrafik,

- at flexture indføres udenfor bybusområdet,

- at prisen for flexture som udgangspunkt er 4 kr pr. km,

- at der arbejdes videre med reduktion på lokalruter efter princippet om, at der fremover er bybusser, skolekørsel og flexture,

- at flexture skal finansieres under konto for kollektiv trafik.

 

Endvidere fremsendes beslutningen til Midttrafik til orientering, idet udvalget finder, at der skal være ensartede takster for flexture.

 

Bilag

 Flextur i Holstebro Kommune - Teknisk Udvalg 23.09.13

 Lokal- og rabatruter i Holstebro Kommune

 eksempler på priser ved støttet Flextur

 


6.         Midttrafik kørsel til Karup Lufthavn

029381-2011

 

Sagsfremstilling

AV - TU

Sagsbehandling fra mødet d. 19. august 2013.

I februar 2013 har Holstebro Byråd besluttet, at Holstebro Kommune deltager i Midttrafiks ansøgning om puljemidler til betjening af Karup Lufthavn med kollektiv rutetrafik.

Midttrafik meddeler, at Trafikstyrelsen har givet afslag på ansøgningen, se bilag.

Efter Midttrafiks forespørgsel begrunder Trafikstyrelsen afslaget med, at det blev vurderet, at projektet i høj grad er markedsføring (af Karup Lufthavn) og i mindre grad forbedring af den kollektive trafik. Samtidig blev det vurderet, at projektets omkostninger var høje i forhold til den vurderede passagereffekt.

Af det samlede budget på ca. 2,2 mio. kr. udgør 600.000 kr. markedsføring. Selve driften af kørslen var i ansøgningen budgetteret til 1,430 mio. kr. Struer Kommune har efterfølgende ønsket at deltage i projektet med 2 daglige ture.

Midttrafik ønsker en tilkendegivelse af, hvorvidt kommunerne ønsker at Midttrafik skal arbejde videre med projektet som helhed eller udvikle delprojekter, f.eks. adresseopsamling/afsætning i Viborg.

I det projekt der blev fremsendt til Trafikstyrelsen med ansøgning om tilskud, var Holstebro Kommunes andel af udgiften anslået til gennemsnitlig 500.000 kr. afhængig af model og under forudsætning af et tilskud på 50 %.

 

Fortsat sagsbehandling til mødet d. 23. september 2013.

Teknisk Udvalg besluttede på sit møde den 19. august at sagen udsættes, med henblik på at Teknik og Miljø undersøger, om der kan findes en løsning via flexture.

Flextur

Flextur er et befordringstilbud, som er kendetegnet ved at der ikke er stoppesteder og køreplaner, men der køres stadig sammen med andre passagerer, som i bus og tog. Kunden betaler efter kørt antal km. Ved Flextur kan der køres en omvej for at hente eller bringe en andre kunder, men der betales altid kun for den direkte vej.

Der kan godt etableres Flextur, således at der køres fra en bopæl i kommunen til Karup Lufthavn. Dette kræver blot at enten start eller slut destination er lufthavnen.

En Flextur fra Holstebro til Karup Lufthavn vil for kunden koste ca. 150 kr. ved støttet Flextur med en takst på 4 kr. pr. km.

Kommunens samlede udgift til støttet Flextur til Karup Lufthavn vil være afhængig af, i hvilket omfang ordningen benyttes.

Fordele ved Flextur:

Kører fra kundens bopæl

Der udføres kun kørsel når der er behov og kun på de strækninger hvortil der er bestilt kørsel.

Kørslen vil altid passe til flytider og der skal ikke ændres i køreplanen ved ændret flyafgange.

 

Ulemper ved Flextur:

Kunderne skal ringe og bestille en kørsel senest 2 timer før afhentning.

Kunderne kan opleve omvejskørsel afhængig af om der er andre kunder med.

Dyrere for kunden end alm. bustakst.

Kommunens omkostninger er bestemt af bestillinger og anden flexkørsel i området.

 

Teletaxa

Et alternativ til Flextur er etablering af en Teletaxa, som ligeledes køre indenfor flextrafik i Midttrafik. 

I det forslag Midttrafik udarbejdede i forbindelse med ansøgning om støtte til betjening af Karup Lufthavn indgår Teletaxa.

Teletaxa er en fast kørsel, der skal bestilles inden kørslen udføres. Der køres fra faste stoppesteder og langs en fastlagt rute, så rejsetiden er kendt på forhånd, men der køres kun, hvis der er kunder som har bestilt forud for rejsen.

Kørslen kommer alene på Rejseplanen som en oplysningstur.

 

Fordele ved teletaxa:

Der udføres kun kørsel når der er behov og kun på de strækninger hvortil der er bestilt kørsel.

Kørslen vil altid passe til flytider og der skal ikke ændres i køreplanen ved ændret flyafgange.

Kørslen kan opsættes med opsamling bestemte steder på strækningen.

 

Ulempe ved teletaxa:

Kunderne skal ringe og bestille en kørsel senest 1 time før afgang.

Kørslen kommer alene på Rejseplanen som en oplysningstur.

Kommunens omkostninger er bestemt af bestillinger og anden flexkørsel i området.

 

Som anført under ulemper er omkostningsniveauet vanskelig at forudsige, da kørselsbehovet ikke er kendt på forhånd. Udfra Midttrafiks tidligere beregninger samt Teknik og Miljøs vurdering, kan udgiften til en teletaxa mellem Holstebro og Karup lufthavn ligge mellem 350.000 kr. til 500.000 kr. om året.

Såfremt teletaxa ligeledes skal tilbydes fra den øvrige del af kommunen vil udgiften være højere.

Passagerer på ruten skal betale alm. takst for buskørsel.

 

Midttrafik har tidligere fremsendt en forespørgsel til kommunen om en tilkendegivelse af, hvorvidt kommunerne ønsker at Midttrafik skal arbejde videre med projektet som helhed eller udvikle delprojekter. Som opfølgning herpå er Midttrafik igang med at indkalde til et administrativt møde omkring projektet. Mødet forventes holdt i efteråret.

 

 

Indstilling

Det indstilles, at Teknisk Udvalg tager stilling til,

 

Tidligere beslutning

Teknisk udvalg den 19. august 2013 kl. 13.00

Teknisk Udvalg besluttede,

- at sagen udsættes, med henblik på at Teknik og Miljø undersøger, om der kan findes en løsning via flexture.

 

Beslutning

 

Teknik Udvalg besluttede,

 

- at afvente Midttrafiks møde i efteråret,

 

Bilag

 Ansøgning om Styrkelse af Karup Lufthavn til Pulje til Yderområder [2 vedhæftede filer]

 Afslag fra Trafikstyrelsen

 


7.         Hedegårdvej - udvidelse og nyt asfalt

030825-2013

 

Sagsfremstilling

PA/AV - TU

Teknisk Udvalg har på møde den 19. august 2013 anmodet om at få en sag på vedr. sideudvidelse og nyt asfalt på Hedegårdvej.

Hedegårdvej er klassificeret som  fordelingsvej i kommunens vejplan. Fordelingsveje defineres som veje, der forbinder lokalveje med gennemfartsveje og er karakteriseret ved god fremkommelighed, god tilgængelighed og god sikkerhed for alle trafikantgrupper.

Hedegårdvej forløber fra Borbjerg til statsvejen Viborgvej. Fra udkanten af Borbjerg til Viborgvej er den 4,1 meter bred og har en længde på 2,86 km. Hedegårdvej har skader i kanterne, da vejen er smal i forhold til den trafik der er på vejen. Teknik og Miljø forventer, at vejen skal have nyt slidlag i 2017. 

En sideudvidelse på 70 cm i hver side vil overslagsmæssigt koste kr 1.160.000 i asfaltarbejde. Derudover er der følgeomkostninger til jordkørsel, ekspropriation og udmatrikulering af vejen, som anslås til kr. 410.000. Ved en sideudvidelse bør vejen have nyt slidlag 1-2 år efter udvidelsen. Nyt slidlag på Hedegårdvej vil overslagsmæssigt koste kr. 665.000, med det nuværende prisniveau. Efter en sideudvidelse vil det overslagsmæssigt koste kr. 865.000 for nyt slidlag.    

År 1:                                                  

kr. 410.000  overslag jordkørsel, ekspropriation og udmatrikulering

kr. 1.160.000 overslag asfaltarbejde sideudvidelse

År 2-3:

kr. 865.000 overslag nyt slidlag

 

Der er ikke afsat midler til sideudvidelse, hvorfor udgifter hertil skal findes indenfor Trafik og Parks driftsområde eller over anlægsbudgettet for 2015 eller kommende år.

Når motorvejen står færdig i 2018 kan det forventes, at trafikken vedrørende Dansk Minkpapir primært vil foregå ad Hedegårdvej til Viborgvej, hvilket kan betyde øget trafikmængde på Hedegårdvej.

 

 

Indstilling

Det indstilles, at Teknisk Udvalg beslutter

 

 

Beslutning

 

Teknisk Udvalg besluttede,

 

- at en sideudvidelse af Hedegårdvej skal prioriteres indenfor de kommende år inden motorvejen er færdig i 2018,

- at der optages forhandling med Dansk Minkpapir omkring medfinansiering af projektet.

 

Bilag

 hedegårdvej kortbilag

 


8.         Principper for tildeling af kommunale opgaver udført efter regning

030762-2013

 

Sagsfremstilling

AV - TU

Eli Vium (O) har ønsket at få nedenstående sag på Teknisk Udvalgs dagsorden med følgende tekst:

Drøftelse/orientering om principper for tildeling af kommunale opgaver udført efter regning (timeløn). Baggrunden for mit ønske om at drøfte dette emne er, at det er min opfattelse at det tit/altid er den samme entreprenør man bruger. Begrundelsen er tilsyneladende at man kun har en fast tilbudstimepris fra denne ene entreprenør og hvis man skulle indhente priser fra andre, ville det fordre man skulle spørge flere. Det er ikke mit ønske at man udelukkende entrerer med en enkelt entreprenør, men at der sker en rimelig spredning og det tror jeg også de fleste politikere er enig i.

Teknik og Miljø vil på mødet give en orientering om, hvordan praksis er ved udførelse af opgaver indenfor vej- og parkområdet.

 

 

Indstilling

Det indstilles, at Teknisk Udvalg drøfter sagen.

 

Beslutning

 

Udvalget har taget Teknik og Miljøs orientering til efterretning.

 

Der vedlægges en liste over eksempler på arbejdsopgaver, der har været i udbud.

 

Bilag

 Bilag. Eksempler på opgaver, der har været i udbud

 


9.         Status for større anlægsprojekter i Trafik og Park

030978-2013

 

Sagsfremstilling

JH/AV - TU

Trafik og Park har igangsat flere større anlægsprojekter, som Teknik og Miljø ønsker at give en status for, så projekternes fremdrift kan følges.

Projekterne fremgår af vedlagte bilag og Teknik og Miljø vil på mødet orientere nærmere om projekterne.

 

Indstilling

Det indstilles, at Teknisk Udvalg tager orienteringen til efterretning.

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt.

 

Bilag

 Status september 2013 for større anlægsprojekter i Trafik og Park

 


10.      Kommunale Solcelleanlæg

029888-2012

 

Sagsfremstilling

PK/HLJ – TU

Sagsbehandling fra mødet d. 19. august 2013.

Folketinget har indgået energiforlig omkring etablering af solcelle anlæg i Danmark med en samlet opstillet effekt på ca. 800 MW indtil 2020 (svarende til 400 stk. 2 MW vindmøller). Der er således af folketinget afsat et samlet loft på statens økonomiske "tab" fra manglende indkomst fra el afgifter og tilskud ved salg af solceller plus omkostninger til tilskud til solceller.

Status pr. juni 2013 er, at der i Danmark er opstillet solcelle anlæg med en samlet effekt på ca. 620 MW (måske 760 MW - i flg. artikel i Ingeniøren). Den hurtige udbygning af solcelle anlæg har givet anledning til flere lovændringer fra Folketinget.

Lovgivningen er ændret i flere omgange – bl.a. følgende:

Udfordringer for kommunale solcelleanlæg (pga. gældende love):

Det kan konstateres, at nogle kommuner forsætter med gennemførsel af solcelle anlæg på kommunale bygninger, mens andre kommuner afventer evt. ændret lovgivning.

Selskabsudskillelse og bloktilskud: Fritagelse for krav om selskabsudskillelse for kommunale solcelleanlæg er endnu ikke forhandlet på plads i Energistyrelsen. Energistyrelsen og Finansministeriet arbejder på at ændre reglerne hvor KL er inddraget. Der arbejdes på, at undgå modkrav i bloktilskud p.g.a. evt. økonomisk overskud fra solcelle anlæg og undgå krav om regnskabsmæssig adskillelse.

Energistyrelsen har varslet følgende kommende ændringer i solcelle reglerne (men p.t. ikke indskrevet i gældende love eller bekendtgørelse).

Samtidig har staten ikke p.t. opnået EU godkendelse af tilskud på 130 øre/kWh til solcelleanlæg.

Status solcelle anlæg – Holstebro Kommunes ejendomme.

Holstebro Kommune har:

På baggrund af en kommende effekt pulje på samlet 20 MW kommunale solcelleanlæg kan:

Teknik og Miljø's samlede vurdering:

For Holstebro Kommune kan der være en fordel, at få gennemført de 5 næste solcelle anlæg inden lovgivning bliver ændret, såfremt der ikke kommer økonomiske sanktioner siden hen.

Der er betydelig usikkerhed om, hvorvidt kommende ny lovgivning med generelt dispensation vedrørende krav om selskabsudskillelse, kan indeholde økonomiske sanktioner overfor kommuner, som har opsat solcelle anlæg siden selskabskrav blev alment kendt i kommunerne, og det anbefales derfor at afventer afklaring/ændring af gældende lovgivning.

 

Fortsat sagsbehandling til mødet d. 23. september 2013:

Teknisk Udvalg besluttede på mødet d. 2. september 2013, at genoptage sagen på førstkommende møde.

 

Indstilling

Sagen fremlægges til udvalgets drøftelse

 

Tidligere beslutning

Teknisk udvalg den 19. august 2013 kl. 13.00

Teknisk Udvalg besluttede,

 

- at tage orientering om lovgivning omkring solcelleanlæg til efterretning.

- at udbud af 5 allerede projekterede solcelleanlæg, som anført i sagsfremstillingen, iværksættes.

 

Beslutning

 

Udvalget besluttede, at sagen sendes til Økonomiudvalget med anbefaling af, at Økonomiudvalget bakker op om beslutningen om, at udbud af 5 allerede projekterede solcelleanlæg, som anført i sagsfremstillingen, iværksættes.

 

 


11.      Godkendelse af at ny indsatslederbil finansieres ved indgåelse af finansiel leasingaftale

027495-2013

 

Sagsfremstilling

HLJ -TU - ØK

Teknik og Miljø råder over 2 specialindrettede indsatslederbiler, som anvendes af indsatslederne til udrykningskørsel ved brand.

Den ene af disse biler, årgang 2003 står over for udskiftning.

Indsatslederbilerne specialindrettes med betydeligt kommunikationsudstyr, hvorfor det påregnes at bilerne skal fungere som indsatslederbiler i ca. 8 år før udskiftning.

På baggrund af et tilbud på den nye bil på 300.000 kr. (afgiftsfri), samt specialindretning for ca. 180.000 kr. anmoder Teknik og Miljø om Økonomiudvalgets godkendelse af, at indsatslederbilen finansieres ved indgåelse af finansiel leasingaftale med kommuneleasing på op til 480.000 kr. med en løbetid på 8 år.

Det er ikke muligt at finansiere indsatslederbilen inden for beredskabets budgetramme. Den årlige leasingafgift på ca. 65.000 kr. skal finansieres inden for Teknisk Udvalgs budgetramme. Det endelige forslag til finansieringen fremlægges i forbindelse med Teknisk Udvalgs budgetopfølgning den 28. februar 2014.

Teknik og Miljø har siden kommunalreformen anvendt finansiel leasing ved udskiftning af tjenestebiler, i overensstemmelse med kommunens indkøbspolitik. Den anden indsatslederbil er således anskaffet for ca. 4 år siden på samme vilkår.

 

Indstilling

Det indstilles at Teknisk Udvalg over for Økonomiudvalget anbefaler,

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt.

 

Teknik og Miljø oplyste på mødet, at Økonomisk forvaltning ikke har bemærkninger til sagen.

 

 


12.      Sportsvej 3 (6990) Natur og Miljøklagenævnets afgørelse  (Teen Town)

021509-2012

 

Sagsfremstilling

HLJ - TU

 

Holstebro Kommune har givet en byggetilladelse til Teen Town projektet på Sportsvej 3 i Ulfborg på baggrund af en kommuneplan, hvori området er udlagt som camping og fritidsområde.

I forbindelse med byggeriet har naboen indbragt projektet for Natur- og Miljøklagenævnet.

 

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet en afgørelse, hvori det præciseres at projektet forudsætter en landzonetilladelse jf. § 35, stk. 1, men at der ikke er krav om tilvejebringelse af en lokalplan.

 

Der orienteres om sagen på mødet.

 

Indstilling

Det indstilles at Teknisk Udvalg tager orienteringen til efterretning.

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt, idet udvalget forudsætter, at der udarbejdes en lokalplan.

 

 


13.      TU Budgetopfølgning pr. 31. august 2013 for Teknisk Udvalg

029648-2013

 

Sagsfremstilling

PMP - TU

I henhold til Holstebro Kommunes bevillingsregler skal der hvert år gennemføres 3 større budgetopfølgninger. Det skal ske med udgangspunkt i forbruget pr. 28. februar, 31. maj og 31. august.

DRIFT:

Teknik og Miljø har på baggrund af forbruget pr. 31. august følgende forventninger til driftsresultat for 2013 (beløb i 1000 kr.)

 Driftsområde

 Budget 2013

 Korr. budget 2013

 Forbrug 31.08.2013

 Forventet

regnskab 2013

 Afvigelser

 61 Trafik og Park

 66.678

 65.254

37.901

65.254

0

 62 Byggeri og Ejendomme

 4.740

4.549

2.667

4.549

0

 63 Brand og Redning

8.510

8.499

4.766

8.499

0

 64 Vintertjeneste

8.528

11.828

9.911

11.828

0

 65 Kollektiv Trafik

28.395

 27.395

20.393

27.395

0

 Driftsudgifter i alt

116.851

 117.525

75.637

117.525

 

Teknik og Miljø forventer ikke afvigelser i forhold til det korrigerede budget for 2013.

ANLÆG:

Siden foregående budgetorientering pr. 31.5.2013 har Teknisk Udvalg frigivet følgende rådighedsbeløb:

 

 Mødedato

 Sag nr.

 Frigivet fra

 Frigivet til

 Beløb

 3. juni 2013

 6

 

 Signalanlæg Bisgaardsgade

 

2.031.000

 3. juni 2013

 8

 

 Ekstra slidlagsarbejder 2013

 10.000.000

 24. juni 2013

 12

 

 Energispareprojekter

 2.067.000

 

Vedrørende projekter, som ved tidligere beslutninger er tildelt bevilling fra "puljen til særlig bygningsvedligeholdelse", er der behov for at foretage nogle omprioriteringer. Det skyldes dels at tagrenoveringen på Det gamle Rådhus blev væsentligt dyrere, som følge af forekomst af ægte hussvamp, og dels behov for at skaffe finansiering til nogle akut opståede forhold på andre bygninger. Det fremgår af vedlagte bilag, hvilke nye projekter, der ønskes gennemført, og hvilke projekter der ønskes reduceret eller udsat, for at skaffe den nødvendige finansiering inden for den samlede pulje til særlig bygningsvedligeholdelse i 2013.

De midler, som foreslås tilbageført til puljen for særlig bygningsvedligeholdelse, skyldes dels at nogle projekter har kunnet gennemføres billigere og dels at hele, eller dele af, øvrige projekter vurderes at kunne udsættes til fordel for de nye projektforslag, med baggrund i en vurdering af de afledte potentielle følgeskader.

I puljen til byggemodning står der p.t. 53.138.000 kr., og med de beløb, som er frigivet i 2013, og genbevillingerne fra 2012 er der et samlet budget til byggemodning på 70.684.000 kr. På nuværende tidspunkt forventes et forbrug på 17.927.000 kr.

Til 4 byggemodningsprojekter er der behov for frigivelse af supplerende rådighedsbeløb i 2013. Rådighedsbeløbene rummes inden for de meddelte anlægsbevillinger og finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på byggemodningskontoen for 2013.

De 4 byggemodninger er:

 Byggemodning

 Sted nr.

 Rådighedsbeløb til frigivelse. kr.

 Halgård

 002460

 500.000

 Bjertparken afsnit 6

 002514

 50.000

 Halgård 5. afsnit

 002515

 100.000

 Storåvej 2. etape

 002517

 500.000

Til udvalgets øvrige anlægsarbejder er der et samlet rådighedsbeløb inkl. genbevillinger fra 2012 på 88.571.000 kr., og der forventes et forbrug på 63.783.000 kr. inkl. de 839.000 kr., som søges frigivet til særlig bygningsvedligeholdelse. Et beløb på 7.722.000 kr. forventes at skulle overføres til 2014.

 

 

Indstilling

Det indstilles at Teknisk Udvalg beslutter:

Det indstilles at Teknisk Udvalg over for Byrådet anbefaler:

 BIrkelundskolen, vinduesudskiftning

-85.000 kr.

 Borbjerg Skole, vinduesudskiftning

 -143.000 kr.

 Ellebækskolen, tagpap på gymnastiksal

 -58.000 kr.

 Holberghaven, vinduesudskiftning

 -135.000 kr.

 Mejrup Skole, vinduesudskiftning

 -530.000 kr.

 Nørrelandskolen, nedtagning af pergola og facader

 -50.000 kr.

 Spiren, vinduesudskiftning

 -100.000 kr.

 Multihus Sportsvej, ny tagbeklædning

 -625.000 kr.

 Vestjysk Fritidscenter, nyt tagpap m.m.

 -960.000 kr.

 Det gamle Rådhus, færdiggørelse efter svamp

 60.000 kr.

 Ulfborg Skole, og Aktivcenter, påbud om kloakseparering

 415.000 kr.

 Stadionhallen, ny tagrygning og reparation af tribune

 85.000 kr.

 Sdr. Nissum Hallen, færdiggørelse af tag, og afløb i terræn

 179.000 kr.

 Birkelundskolen, reparation af tagfod

 50.000 kr.

 Staby Børnehave, udskiftning af porøst tegltag

 50.000 kr.

 

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt

 

Bilag

 Omplaceringer vedrørende pulje til særlig bygningsvedligeholdelse

 Anlæg - Teknisk udvalg

 


Lukket del

14.      Sag på dagsordenen

002533-2013